XP Service Pack 3 med Vista funktioner
Microsoft er på vej med den 3. Service Pack til Windows XP, som byder på et hav af hotfixes samt nye funktioner som delvist er hentet fra Vista.
Den kommende Service Pack til Windows XP, vil ud over fejlrettelser også indeholde nye funktioner. Det er Neosmart.net som har afsløret lidt af hvad man kan forvente af den kommende Service Pack, og det opsigtsvækkende er at der tilsyneladende er hentet funktioner fra Vista. De nye funktioner indeholder dog ikke ting som den almindelige bruger vil mærke meget til, det er hovedsageligt ting der vedrøre sikkerhed og som er til hjælp for netværks-administratorer.

Nogle af de nye funktioner som nævnes er:
· Windows produktaktiveringen er ændret, så det ikke længere er nødvendigt at indtaste en nøgle under installationen.
· Tilføjelse af Network Access Protection (NAP), som stammer fra Vista og Windows Server 2008. Dette kan bruges af administratorer til at kontrollere, om de aktuelle sikkerheds-opdateringer er installeret på hele netværkets klienter.
· Tilføjelse af et nyt krypteringsmodul, som kan hjælpe med at genkende Black Hole routere, som forsøger at aflure data.
Det er således lidt teknisk og lyder lige meget for den almindelige Windows XP bruger, men det vigtige er at der kommer hele 1.073 hotfixes og patches, hvoraf en del indeholder rettelser til sikkerhedsfejl. Så den kommende Service Pack, giver en bedre sikkerhed til Windows XP brugere.
SP3 til XP, forventes at udkomme i starten af det nye år, og det vil så være den sidste Service Pack som bliver frigivet til Windows XP.
Kilde: Neosmart.net
Læs også: Opdateret XP er hurtigere end Vista



Nu er det “starten af det nye år” men det ser ud til at den kun fås på engelsk og tysk indtil videre.
http://www.komputer.dk/Crosslink.jsp?d=137&a=8898
Der står lidt ekstra om det
Der er ingen grund til at tro på rygterne om en hurtigere pc med SP3. 90% er de såkaldte “hotfixes”, problem- og fejlrettelser, der allerede ligger i SP2. Som de fleste ved, er en pc uden “sikkerhedsopdateringer” betydeligt hurtigere end med fuld SP2. Så selv om computeren bliver 10% hurtigere end med fuld SP2, er den stadig ca. 20-25% langsommere end en maskine uden Microsoft´s restriktive “sikkerhedsopdateringer”. Og at XP med SP3 løber hurtigere end Vista kan næppe overraske, det gør ethvert XP.