Wiki-baseret søgemaskine udfordrer Google

Wika Search er navnet på en ny søgemaskine som netop er blevet lanceret i den første Alpha udgave. Det er meningen at den nye søgemaskine skal tage kampen op med de store søgemaskiner som Google, Live og Yahoo.

Søgemaskiner som Google er baseret som komplicerede algoritmer, som ligger til grund for de resultater man får når man foretager en søgning. Wika Search skal fungere som en blanding mellem en algoritmebaseret søgemaskine og redigering foretaget af mennesker på samme måde som Wikipedia.

Mens Google ejer og holder alle informationer om deres søgemaskine software og algoritmer meget hemmeligt, så er det meningen at Wika Search skal være Open Source, hvilket betyder at alle kan bruge og udvikle på den.

Wika Search er stadig på baby-stadiet, men det virker lovende, selv om det er for tidligt at sige noget om det bliver en succes eller om det overhovedet bliver muligt at snuppe markedsandele fra Google.

Du kan læse mere om Wika Search her:
search.wikia.com/wiki/Search_Wikia

Og du kan prøve den nye søgemaskine her:
alpha.search.wikia.com

Skriv en kommentar