Få oversat udenlandske websider til dansk
Googles oversættelsestjeneste, er nu blevet udvidet til også at kunne oversætte til og fra dansk. Det betyder at du kan få oversat udenlandske websider til dansk, eller få oversat en specifik tekst til dansk.
Hvis du i din søgning fremover kommer ind på en spansk, polsk, fransk eller anden webside som er skrevet på et sprog du ikke kan læse og forstå, så er der hjælp at hente ved at bede Google Translate om at oversætte siden til dansk. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om en automatisk oversættelse, og at den langt fra er perfekt. Nogle gange lykkedes oversættelsen rigtig godt og andre gange kan det være meget svært at forstå den oversatte tekst, der sprogligt ikke engang kan hamle op med en 2. klasses dansk stil.
Selvom man altså ikke skal sætte alt for høje forventninger til oversættelsestjenesten, så er den alligevel værd at gemme på, for i de fleste tilfælde er oversættelsen god nok til at man sagtens kan få en mening ud af en tekst man ellers ville være udelukket fra at kunne læse.
De sprog der nu understøttes af Googles oversættelsestjeneste er: Arabisk, Bulgarsk, Kinesisk (forenklet), Kinesisk (traditionelt), Kroatisk, Tjekkisk, Dansk, Hollandsk, Finsk, Fransk, Tysk, Græsk, Hindi, Italiensk, Koreansk, Japansk, Norsk, Polsk, Rumænsk, Russisk, Spansk, Svensk og Portugisisk.
Udover funktionen med at oversætte tekster og websteder, er det også muligt at få oversat en Google søgning. Det betyder at hvis man vil finde en bestemt ting på et andet sprog, men ikke lige ved hvordan det skal skrives, så kan man skrive det på dansk og få det oversat til for eksempel engelsk.
Eksempel på oversættelse af en webside:
Fra den Tyske udgave af Wikipedia, har vi oversat følgende tyske tekst om Danmark til dansk:
Dänemarks Staatsgebiet umfasst (ohne Faröer und ohne Grönland) eine Fläche von 43.094 km² und ist damit größer als die Schweiz oder die Niederlande, aber kleiner als Estland. Dänemark misst von Nord nach Süd 368 km und von Ost nach West 452 km. Nördlichster Punkt des Landes ist Grenen, der südlichste Punkt liegt bei Gedser im Süden der Insel Falster.
Og resultatet var faktisk rimeligt godt, du kan se det her under:
Danmark område omfatter (uden at udelukke Grønland og Færøerne) et areal på 43.094 hektar km og er større end Schweiz eller Holland, men mindre end i Estland. Danmark lægger fra nord til syd og 368 km fra øst til vest, 452 km. Nördlichster af landet er Grenen, den sydligste punkt i Gedser i den sydlige del af øen Falster.
Google Oversæt, som tjenesten hedder på dansk, er i en betaversion og der arbejdes hele tiden på at forbedre tjenesten.
Du kan prøve Google Oversæt her.



