Nyt om Service Pack 1 til Windows Vista
Så er der endelig officielt nyt om Service Pack 1 til Windows Vista, der har den seneste tid været meget snak og spekulationer om hvornår Microsoft ville komme med den første Service Pack til Windows Vista, og nu der så kommet en officiel udmeldelse som siger første kvartal 2008.
Mange virksomheder har udmeldt at de venter med at skifte til Windows Vista, til den første Service Pack er blevet frigivet. Begrundelsen for at vente, er at man ikke vil skifte til før de første fejl og børnesygdomme er fundet og rettet. Der har dog allerede været en del opdateringer til Vista, som løser mange af de problemer som der har været fundet.
Der er ikke planer om at den kommende Service Pack skal indeholde funktioner eller tillægsprogrammer, men derimod skal den forbedre stabiliteten i Vista, og forbedre kompatibiliteten med ældre programmer. Derudover vil der blandt andet være opdateringer som gør Internet Explorer 7 hurtigere fordi de har optimeret javascriptfortolkning og cpu-forbruget.
Der vil også komme en række forbedringer i sikkerheden. For eksempel vil BitLocker Drive Encryption blive forbedret, så man også kan kryptere logiske drev og ikke kun Vista-partitionen. Og så er der gjort noget for at 3. parts leverandører af sikkerheds software bedre kan Integrerer deres programmer i Vista.
Du kan læse meget mere om opdateringen på WindowsVistaBlog.com.



