Video søgning med blinkx.com

Video-delings sites som YouTube, er utrolig populære. Og mens YouTube er den absolut største og mest populære af slagsen, er der også andre video sites med spændende indhold. Men det er besværligt og tidskrævende at skulle søge efter videoklip på dem alle en efter en, heldigvis er der også videosøgemaskiner som kan hjælpe med at finde det ønskede videoklip ligesom Google kan hjælpe med, at finde den ønskede webside.

Video søgning

En af de største videosøgemaskiner hedder Blinkx.com. Den blev startet i 2004 og har i dag et indeks over 18 millioner timers videomateriale. En af fordelene ved at søge på Blinkx frem for f.eks. YouTube er, at den søger efter videoer fra hele nettet. Derudover har den en række partneraftaler med flere store amerikanske TV-stationer, som igen giver adgang til mere videoindhold.

Der findes mange forskellige videosøgemaskiner som samler indholdet fra YouTube, Google video, Megavideo med flere, men Blinkx har en avanceret søgeteknologi som gør at den ikke blot samler indholdet fra andre sider, men også gør selve videoindholdet søgbart ved, at analysere den tale der måtte være i en video. Teknologien bag denne videosøgemaskiner dækker derudover 111 forskellige patenter.

Du kan besøge videosøgemaskinen her: http://www.blinkx.com

Leave a Reply