Tegn en gris og få svar på hvem du er

Nettet er fyldt med forskellige tests som skal kunne hjælpe dig med at blive klogere på dig selv. Mens nogle er nyttige og faktisk kan give et fornuftigt svar ud fra de informationer du giver, så er de fleste dog mest for sjov og i virkeligheden ikke meget værd.

På den side vi har fundet til dig i dag skal du blot tegne en lille gris og så svare på nogle spørgsmål bagefter, og så får du et svar på hvilken person du er. Denne test er af den slags som kan være meget sjov, men som egentlig ikke kan bruges til ret meget.

gris

Om man nøjes med at bruge et par sekunder eller flere minutter på at tegne grisen, betyder ikke så meget, da man alligevel selv skal fortælle hvad man har tegnet. Når du har fortalt computeren om din tegning, får du en række svar som angiveligt skulle fortælle noget om hvem du er.

Der er allerede blevet tegnet over 1,6 millioner grise og der bliver tegnet 700-800 nye grise hver dag. Når man har tegnet sin egen gris, kan man få adgang til at se de grise andre har tegnet.

Der er ikke ret meget mere at sige om siden, som både er grim og spiller din tid, men alligevel formår at bidrage til lidt sjov i hverdagen.

Link: http://drawapig.desktopcreatures.com/

Skriv en kommentar