Swirl – din personlige træner

Swirl er et nyt smart træningsgadget, som gør det muligt for alle at have en personlig træner med i lommen, når man løbetræner.

Det kan være svært at holde sig motiveret til den daglige løbetur, specielt hvis man er nybegynder. Samtidig har mange der starter med at løbetræne problemer med at gøre det rigtigt, for hvis man skal have mest muligt ud af det, handler det ikke bare om at spurte derud af. Men med Swirl får man en virtuel træningscoach med under løbeturen, og det hjælper både på motivationen og udførslen af træningen.

personlig træner

Egentlig er swirl en avanceret mp3-afspiller, som også indeholder den virtuelle træner og en pulsmåler. Under træningen afspilles den musik som man har lagt på afspilleren, men musikken tilpasses træningsintensiteten, ved at de mere afslappende numre afspilles når tempoet ikke skal være så højt og når tempoet skal i vejret så vælges der musik som motivere bedst muligt til det. Under træningen vil den personlige træner guide dig igennem de forskellige intervaller i træningsprogrammet, og fortælle om du skal intensivere træningen for at få pulsen op eller slappe lidt mere af for at få pulsen ned. Pulsen måles hele tiden via den medfølgende pulsmåler, men man skal ikke selv holde øje med pulsen, da en stemme hele tiden fortæller om det går for hurtigt eller langsomt.

Hvis man udføre træningsprogrammet godt, så kommer den personlige træner også med rosende ord, hvilket igen kan virke motiverende, for hvem vil ikke gerne høre at de gør det godt.

Til Swirl høre hjemmesiden http://www.swirlfit.com/ hvor man kan planlægge sin træning, og lave egne træningsprogrammer samt vælge sin træningsmusik og følger op på sine resultater efter træningen. Når man har oprettet en profil på siden, kan man vælge mellem en række eksisterende trænings programmer som er udviklet af professionelle trænere og specialister, men man kan også tilpasse og lave sit helt eget træningsprogrammer som swirl så guider en igennem under løbeturen.

Selv om dette lille smarte gadget, nok mest henvender sig til løbetræning, så kan det også fint bruges i forbindelse med cyckling, stavgang og lignende træningsformer.

Herunder kan du se er par videoer om Swirl:

Du kan læse mere om Swirl på hjemmesiden www.swirlnet.com

Leave a Reply