Strandguide: Find de gode badestrande
Danmark er et dejligt land fyldt med gode badestrande, det er måske ikke altid godt badevejr og vandet er da heller ikke så varmt som på sydens ferie destinationer. Men når solen skinner og temperaturen stiger så er der god grund til at tage en strandtur her hjemme.
Selv om der er mange gode badestrande langs de danske kyster så gælder det jo om at finde de bedste af slagsen, og der kan hjemmesiden Strandguide.dk hjælpe. Siden er lavet og drives af foreningen for Danske Naturister, hvilket betyder at der i beskrivelsen for hver strand er angivet hvilke områder der benyttes af naturisterne og som er egnet til nøgenbadning. Og det er jo fint at vide både for naturisterne og dem der helst vil undgå naturist områderne.
Siden er nem at bruge, man klikker ganske enkelt på de røde punkter på danmarkskortet og bliver sendt til en side der beskriver den valgte strand. Beskrivelserne fortæller både om strandens størrelse, vanddybden og kvaliteten og om der er mange sten på stranden. Man kan også finde kørselsvejledninger til stranden.

Siden har også et fint forum som for eksempel kan benyttes hvis man har spørgsmål til en bestemt strand eller gerne vil vide om der ligger en god campingplads i nærheden.
Link: Strandguide.dk


