Stop indbrud før det er for sent.
Julen er nu overstået og de mange danskere som har haft fri i julen vender tilbage til jobbet, men der er nogle som har haft ekstra travlt i julen, for julen er nemlig højsæson for indbrud ”“ og dem har der været mange af i år.
Dem der har oplevet at have indbrud kan fortælle, at det er en meget ubehagelig oplevelse. Det er ikke så meget det at man har mistet værdigenstande som fladskærms TV, smykker og kontanter, men mere det at der har været fremmede inde i ens bolig og gennemrodet alle ens private ejendele, der gør et indbrud så ubehageligt som det er. De fleste værdigenstande kan erstattes og det er jo det man har en forsikring til, men tyven kan også smutte med uerstattelige ting som har stor affektionsværdi for den enkelte, eller hvis computeren stjæles kan tyven smutte med vigtige data, de digitale ferie minder og anden personlig information. Så et indbrud kan have langt større konsekvenser end det at miste et par værdigenstande.

På hjemmesiden StopIndbrud.dk, kan man finde gode råd og informationer om hvordan man sikre sit hjem bedre mod indbrud. Man kan for eksempel tage en test, som så giver nogle eksempler på svaghederne i dit hjem og hvad du kan gøre for at forbedre dem. Du kan også læse om hvad du skal gøre for at skræmme tyven væk, når du ikke er hjemme, eller få hjælp til at se sit hus med tyvens øjne. Der er også mulighed for at downloade en række forskellige publikationer om indbrud og tyverisikring.
Selv om julen nu er slut, betyder det ikke at tyvene holder fri, for der begås indbrud i danske hjem hver eneste dag, så det er en god ide at bruge lidt tid på StopIndbrud.dk og efterfølgende foretage de nødvendige sikringer at hjemmet.


