Mandagsfilmen: Star Wars kid – hele historien

Sagaen om Star Wars kid handler om en dreng som bliver gjort til grin, får kæmpe erstatning og bliver berømt.

Star Wars kid er blevet et helt Internet fænomen som startede da et privat optaget videoklip blev lagt ud på nettet. Klippet viser en dreng som leger Star Wars, hvilket i sig selv ikke er noget specielt udover at det ser lidt komisk ud, men alligevel er det gået hen og blevet et af nettets mest sete klip, og chancen for at du allerede har set klippet er også meget stor, derfor viser vi en hel serie af klip som er fremkommet på baggrund af det originale klip, men først lidt mere baggrundshistorie.

Star Wars-drengen hedder Ghyslain Raza, og optagelsen blev foretaget den 4. November 2002, hvor drengen filmer sig selv mens han svinger en golfkølle som et lyssværd fra Star Wars filmen The Phantom Menace. Klippet fandt siden hen vej til internettet uden drengens viden herom, og blev i starten delt på fildelingsnetværket Kazaa og senere fandt det vej til YouTube og andre video sites. På et tidspunkt var der en som fandt på at lægge musik og specialeffekter på filmen, hvilket kun gjorde den endnu mere populær.

Filmen blev i 2006 anslået til at være set mere end 900 millioner gange, hvilket betyder at hvis folk havde betalt bare en enkelt dollar for at se den, ville filmen have været på top 10 listen over de mest indbringende film nogensinde. Siden da er filmen blevet set endnu flere gange og der er kommet en hel serie af små film på nettet hvor klippet med Star Wars-drengen indgår.
Men Ghyslain Raza, var ikke særlig glad for den pludselige ”berømmelse”, og allerede i sommeren 2003 lagde hans familie sag mod de drenge som oprindelig havde delt filmen på nettet. I 2006 blev sagen afsluttet med en erstatning på 351,000 canadiske dollars. Men historien slutter ikke her for der dukker hele tiden nye udgaver af filmen op på nettet.

Du kan herunder se en række af de forskellige Star Wars kid film:

1. Den første film viser det originale klip:

2. Det næste klip viser hvordan nogle creative personer har taget filmen og lagt musik og lyseffekter på, og nu virker drengen pludselig lidt mere sej.

3. Og ved hjælp af lidt mere videoredigering så er drengen pludselig blevet klippet ind I den rigtige Star Wars film:

4. Et andet eksempel på videoredigering med klippet, er her hvor han er klippet ind I en The Matrix filmen:


5. Og her er klippet brugt på en lang række forskellige måder I denne fiktive filmtrailer:

6. I dette video har man ikke brugt det originale klip, men derimod brugt karakteren Star Wars kid i tegnefilmen American Dad:

Skriv en kommentar