SpaceTime – En 3D browser
En ny browser udfordrer populære browsere som Internet Explorer og Firefox, ved tilbyde browsing i 3D.
De to mest benyttede browsere er Internet Explorer og Firefox, men det er ikke fordi der er den helt store forskel på dem, de kan nogenlunde det samme og websiderne vises på samme måde. Men den nye browser SpaceTime gør det helt anderledes, her har man nemlig valgt at lave 3D-browsing.
Konceptet minder lidt om Aero funktionen i Windows Vista, men i stedet for at skifte mellem de åbne programmer, skifter man mellem åbne websider. Det ser ganske imponerende ud, men om det rent faktisk gør det nemmere at surfe rundt på nettet, er en anden sag.

En smart ting ved SpaceTime-browseren er når man for eksempel søger på google, så åbnes søgeresultaterne i en række vinduer så man så kan bladre imellem dem i bedste Aero stil.
Den nye browser kræver dog en del af computeren og grafikkortet, for lige som med Aero-brugerfladen i Windows Vista, så er de smarte 3D animationer krævende. Men har man alligevel regnekraften og lysten til at prøve noget anderledes så kan man jo prøve at installere SpaceTime browseren. Den er gratis og vil man ikke bruge den alligevel kan den jo fjernes igen.
Du kan herunder se en lille video demonstration af browseren:
Browseren kan downloades fra SpaceTime.com.


