Se alle afsnit af South Park gratis på nettet
Nu kan du se alle afsnit af South Park på nettet og så er det tilmed både gratis og lovligt. Hvert eneste afsnit af serien er blevet lagt på South Park Studios officielle hjemmeside.
Man starter ganske enkelt med at vælge hvilken sæson man vil starte med at se fra og herefter kan man vælge blandt alle afsnit fra den valgte sæson. Alle afsnit er i fuld længde, men de er dog afbrudt af tre korte reklamer, som er tydeligt markeret på tidslinjen. Reklamerne er dog så korte at man næppe kan nå at smutte en tur i køkkenet efter en snack eller på toilettet for at ordne andre fornødenheder.

Trenden med at film og tv-serier flytter fra fjernsynet til internettet, får med dette initiativ et ekstra skub. Man kan dog undre sig over at en så populær og indbringende serie som South Park, bliver smidt på nettet uden brugerbetaling og kun finansieres af nogle få reklame-afbrydelser. Men Gizmondo.com foreslår at det kan skyldtes, at serien alligevel kan hentes ulovligt forskellige steder på nettet, men ved selv at udgive serien så får rettighedshavere i det mindste selv lidt ud af reklameblokkene.
Link: www.southparkstudios.com




Jeg siger tak
Ja fedest… Gør det med alle serier!