Ny Opera Browser - version 9.5

Den norskproducerede browser, Opera er nu kommet i en ny version, og den nye version byder på en række nye ting der gør den endnu bedre.

Måske kender du slet ikke Opera browseren, for selvom det er en rigtig god browser så har den stadig ikke så store markedsandele som Internet Explorer og Firefox. Hvis du ikke allerede kender browseren og måske allerede bruger den til at surfe på nettet, så er det måske nu du skal prøve den, og måske kommer du til at syntes bedre om den end både Internet Explorer og Firefox.

Nogle af de nyheder der er i Opera version 9.5, er blandt andet en Quick find-funktion, der gør det muligt at søge blandt websider man allerede har besøgt, det er en ganske simpel ting men alligevel nyttigt. En anden smart ting er noget de kalder Speed Dial, som gør det muligt at klikke sig ind på websider som man ofte benytter. Browseren har også fået forbedret sikkerheden med et nyt phishing-filter der hjælper med at beskytte mod svindel-sider.

Udover nye funktioner så har browseren fået et nyt og mere moderne udseende. Men den er også blevet hurtigere, faktisk påstår Opera selv at det er den hurtigste browser i verden. Ja den er faktisk hurtig til både opstart og visning af websider.

Herunder kan du se en lille præsentationsvideo af den nye Opera browser:

Du kan downloade browseren fra Opera’s hjemmeside som du finder her: www.opera.com

Skriv en kommentar