Nokia 6110 Navigator - velfungerende GPS
Den nye Nokia 6110 Navigator har som navnet antyder indbygget GPS. Det er anden gang Nokia forsøger sig med en mobil der har indbygget GPS og navigation. Sidste forsøg var Nokia N95, og her blev navigations delen ikke det store hit.
I N95 havde Nokia selv udviklet navigationssoftwaren, som fik en del kritik i forskellige tests. I 6110 Navigator, kommer softwaren fra Route 66 og det er en godt og anerkendt stykke software som har været på markedet i lang tid.
Med Route 66 fungere navigationen rigtig godt, uden det dog kan sammenlignes med en TomTom XL GPS. Denne sammenligning er der dog heller ingen grund til at lave, for det smarte ved 6110eren er ikke at det er den bedste GPS på markedet, men at man har samlet mobil og GPS i én, så man ikke skal rende rundt med en stor og klodset GPS i baglommen.
Der er også mulighed for trafikmeldinger, så man kan finde en alternativ rute ved kø og vejspærringer. Desværre fungere det ikke via den gratis TMC service, men via et abonnement som man skal tegne separat.
Ud over at man kan bruge denne Nokia som både mobil og GPS, kan den selvfølgelig også bruges som musikafspiller og det fungere fremragende. Det indbyggede kamera skuffer dog, det er et 2 megapixels kamera, og billederne er ikke noget at råbe ”hura” for, på det punkt er N95 trods alt overlegen.
Hvis man er ude efter en mobil med indbygget GPS og navigation er dette helt klart et godt valg, men inden man køber den kunne man evt. overveje en HTC P3300, der har TomTom 6 og Windows mobile 5 som styre system, hvis man altså er mere til Windows.
Du kan herunder se en kort video demonstration:
Læs mere om 6110 Navigator, på Nokia’s egen side



