Små netbutikker kan sprede virus
Tusindvis af små netbutikker er uden ejerens vidne blevet inficeret med malware, som inficerer de besøgende kunder.
Tre sikkerhedsselskaber, ScanSafe, Finjan og Secure Works har hver for sig og uafhængigt af hinanden advaret om en ny trend hvor mindre websites inficeres med malware for derefter at inficere de besøgende. De tre virksomheder er dog ikke helt enige om hvor mange inficerede sites det egentlig drejer sig om. ScanSafe mener at det er omkring 230, mens Finjan og Secure Works sætter vurdere at det kan være op til10.000.

Der har i den seneste tid været eksempler på at store sites som for eksempel ekstrabladet.dk har haft problemer med bannerannoncer som har kunnet inficere de besøgende, men nu ser det altså ud til at hackere har sat fokus på de mindre websites som små webshops og andre mindre sider, hvor sikkerheden ikke er så høj.
Når malwaren først er kommet ind på en Windows maskine, kan den stjæle passwords, browser data samt logind navne til netbanken og online spil. Når man besøger en inficeret side mærker man ikke noget til malwaren, men i baggrunden bliver computeren scannet efter en række sårbarheder.
Det er derfor altid en god ide at holde sin computer opdateret samt at have de nødvendige sikkerheds programmer installeret. Læs mere om der her.
Hvis man som webshop eller webside ejer, er bange for at ens side er inficeret, så er der også hjælp at hente, ScanSafe.com, der er et af de sikkerhedsfirmaer der advare om de inficerede sites, tilbyder nemlig selv hjælp til websikkerhed.
Kilder: BBC, ScanSafe


