LG KS10 – Smartphone med slider

Den nye smartphone KS10 fra LG, leveres med det nye Symbian Series 60 operativsystem. Mobilen understøtter Turbo 3G, og har indbyggede google programmer.

LG KS10

LG KS10 er en lækker smartphone som egner sig til den internetafhængige. Der er understøttelse af Turbo 3G hvilket giver hastigheder på op til 1,8 Mbit/s. Og så er den født med en række Google applikationer, som Gmail, Google maps og blogger adgang.

Den er udstyret med et 2 megapixel kamera med autofokus, hvilket ikke er meget sammenlignet med nogle af de seneste kameramobiler, men det er heller ikke det den sælges på.

Styresystemet er Symbian Series 60, der er det samme som for eksempel Nokia bruger i deres seneste smartphones.

Skærmen er på hele 2.4 tommer og giver et pænt billede. Hukommelsen kan udvides med et microSD kort på op til 2 gigabyte, der er 80 megabyte indbygget.

Du kan herunder se en lille video af LG KS10:

Skriv en kommentar