Leksikon med vokseværk
Det internationale og gratis online leksikon Wikipedia, er i hastig vækst. Alene siden sidste år er der kommet ca. 20 millioner flere unikke besøgende til per måned.
Wikipedia er et online opslagsværk hvor indholdet administreres og redigeres af brugerne selv. Der har været en del kritik af den åbne tilgang, der betyder at enhver bruger i princippet kan skrive enhver artikel om, eller skrive artikler for egen vindings skyld. Men de mange brugere, betyder også at fejl og misvisende indhold hurtigt rettes. Wikipedia er så godt opdateret at man flere gange har set, at nyheder er blevet opdateret i Wikipedia før de er blevet trykt eller offentliggjort i de store kommercielle medier.

Wikipedia have 46,8 millioner unikke brugere i maj, og det er 72 procent mere end i juni sidste år. Det er internet-medie og markedsresearch firmaet Nielsen/NetRatings, som har lagt tal til den store stigning af Wikipedias brugere. Det er kan være mange grunde til den kraftige vækst, men en af dem er sandsynligvis at mange bloggere og net-debattører er begyndt at linke til Wikipedia for at informere og dokumentere de ting der skrives om.
Link: http://da.wikipedia.org
Kilde: ZDNet


