iPhone - er den noget værd?
Det er sjældent at en mobil telefon har skabt så meget omtale og hysteri allerede før den blev sat i handlen. Der har været skrevet meget om Apples nye iPhone, både i medierne, i blogs og fora på nettet. De første salgstal er meget positive, men lever den op til forventningerne?
Når der er tale om et Apple produkt er der specielt høje forventninger til selve designet, og det må da også siges at være lykkedes at skabe en PDA-mobil som ser nydelig ud og har et godt design og en god brugerflade, men med priser der ligger mellem 500 og 600 dollars må man vel også forvente lidt mere end design. iPhone har da også en lang række af de funktioner som man forventer af en moderne PDA-mobil, som e-mails,web browsing, mulighed for at læse Word, Excel og Pdf filer. Og så kan den selvfølgelig bruges som erstatning for den gamle iPod, der er tilmed 8GB indbygget hukommelse. Der er også et lille 2 megapixel kamera, som skulle tage okay billeder dog ikke i samme kvalitet som man kender det fra de nye Nokia kamera mobiler.
Men sammenlignet med andre lignende PDA-mobiler skuffer den. Der er ingen chat program som for eksempel MSN messenger og man kan ikke en gang sende MMS beskeder. Selv om iPhone har et lille kamera er det ikke muligt at optage video.
Lignende PDA-mobiler som HTC’s P3300 der efterhånden er et år gammel, har alle de muligheder som savnes i iPhone og så er der tilmed indbygget GPS med kortmateriale fra TomTom. IPhone har dog mulighed for at benytte Google Maps, og det skal nok også siges at iPhone sikkert ikke henvender sig mest til den bruger gruppe som har størst behov for GPS’en.
Uanset de mangler man kunne synes iPhone har, så ser det helt sikkert ud til at være en lækker mobil som samtidig har en god værdi som statussymbol. Og det skal naturligvis også have credit for sin innovative brugerflade, der både er cool og smart.
Forfatteren og journalisten David Pogue har haft iPhonen i hænderne, og det er der kommet en fin anmeldelse ud af, du kan læse den her: Nytimes.com
Du kan også se en video af vidunderet her:
video.on.nytimes.com
Walter Mossbergs har også lavet en god anmeldelse for The Wall Street Journal, du kan læse hans iPhone anmeldelse her:
online.wsj.com
Her er en lille video:



