Nyt site siger nej, til falske profiler

Det er en kendsgerning at mange profiler på datingsider og andre community sites, er falske forstået på den måde, at personen bag ikke er den vedkommende udgiver sig for. Det vil et nyt dansk site dog gøre op med.

NoFakePeople.dk er navnet på et nyt dating / networking site, som ikke ønsker fakes blandt medlemmerne. Siden er ikke bare en ny dating side men et ”3 i 1” koncept hvor man kan date, netværke og få gode tilbud fra virksomheder. Så der er både lidt dating, forbrugerklub og networkingsite over det.

For at validere medlemmerne bruger sitet logonservicen Net-Safe, som er en form for digital signatur. Denne signatur vil ifølge NoFakePeople.dk ,give medlemmerne let og sikker adgang til sitet.

”Vi har valgt at være lidt stivnakket hvad angår at validere alle vores medlemmer. Vi gør dette udelukkende for at sikre seriøsitet og for at sikre vores medlemmer mod svindel og overgreb” fortæller Marie-Louise Munk, der er iværksætteren bag sitet.

Som bruger kan man vælge mellem en begrænset gratis profil og en VIP-profil som koster et fast månedligt beløb. En VIP profil giver blandt andet mulighed for at få taget et helt gratis profilbillede af en professionel fotograf.

Ifølge Marie Louise Munk er ideen om mikset mellem dating, netværk og shopping opstået som en konsekvens af sit eget iværksætter- og single liv.

“I dag bruges et networkingsite udelukkende til at networke og et datingsite til at finde kærligheden. Men hvorfor ikke mikse tingene? Jeg har mødt mange på dating sites, som gerne ville gøre reklame for sig selv og deres virksomhed, men det faldt sjældent i god jord. På NoFakePeople.dk kan man gøre det hele med god samvittighed”, siger Marie-Louise Munk.

Link: www.nofakepeople.dk

Leave a Reply