Ha’ det godt
Det ser ikke godt ud for danskerne når det handler om sundhed. I Danmark bliver mænd i gennemsnit 75 og kvinder 79 år, og det er faktisk helt nede på niveau med Albanien. Men TV-programmet ”Ha’ det godt” som sendes på DR1 lige for tiden kommer med gode råd til hvordan vi kan forbedre vores sundhed og dermed levealder. Værter for programmet er Puk Elgård og Peter Q. Geisling.
I forbindelse med TV-programmet er det oprettet en hjemmeside med masser af god information om sundhed, velvære og motion. Hvis du ikke har fået set de første afsnit af ”Ha’ det godt”, så kan du stadig se udsendelserne på nettet – og det er ganske gratis.

Ud over at se eller gense programmet på nettet, kan du læse artikler som følger op på udsendelserne og der er masser af gode links til de emner der tages op. Programmet tester også en række produkter som har noget at gøre med sundhed, på hjemmesiden kan du læse mere om de produkter og hvor de kan købes.
Siden byder også på en række tests hvor du for eksempel kan teste om du er stresset eller hvor god din kondition er. Og så er der testen hvor du kan beregne din forventede levealdersom vi tidligere har skrevet om.
Hvis du hellere vil se programmet i fjernsynet, så sendes det hver tirsdag kl. 19:30 og om lørdagen følger en radio udsendelse op på p4 mellem kl. 10 og 12. Og nettet, ja det sender når du har lyst
Besøg hjemmesiden for ”Ha’ det godt” her.



