Download nye smarte skrifttyper

Er du ved at være træt af de standard fonte som findes i Windows? Eller skal du bare bruge en rigtig smart font til et eller andet projekt? Så er der god hjælp at hente her.

Der findes mange sider på nettet hvor man kan finde nye skrifttyper, men det er ikke alle steder der er lige gode, og nogle steder koster det også penge. Men her får du to sider hvor du kan hente tusindvis af gratis skrifttyper.

Fonte

Download gratis skrifttyper hos Dafont.com
Dafont.com er et rigtig godt sted at hente nye skrifttyper, og der er over 8.000 at vælge imellem. De forskellige skrifttyper er delt ind i kategorier, så det er nemt at finde den der passer bedst til formålet.

Ud for hver skrifttype kan man se en indikation af hvad den må bruges til, de fleste skrifttyper kan frit og ganske gratis benyttes til personligt brug, mens andre er shareware eller demo fonte.

Hver skrifttype er vist som eksempel på hvordan den ser ud, og hvis man klikker på den er det muligt at se hvordan hvert enkelt bogstav ser ud.

Download gratis skrifttyper hos FreeFonts.dk
FreeFonts.dk er en dansk side med gratis skrifttyper, og på nuværende tidspunkt er der et godt stykke over 9.000 typer at vælge imellem.

FreeFonts har en simpel men meget overskuelig opbygning, der er ikke helt så mange features som hos Dafont, til gengæld er det nemt og hurtigt at bladre rundt blandt de mange fonte.

Sådan installere du en ny font:
Når du har fundet og downloadet en ny font skal den installeres på computeren så du kan bruge den i de forskellige programmer. Fonte der kan bruges under Windows har endelsen .ttf, .otf eller .fon, og de installeres på følgende måde:

Under Windows Vista: Højre klik på fonten og vælg ”installer”
Under Windows XP: Kopier font-filen til mappen C:\Windows\Fonts

Leave a Reply