Gratis musik med Deezer
Der findes en række forskellige musiktjenester som tilbyder gratis streaming af musik, og en af de bedste af dem hedder Deezer.com
Deezer.com giver adgang til næsten tre millioner sange, med pladeselskaber som Warner og Universal i ryggen. Det er super nemt og bruge Deezer, man kan indtaste navnet på et band elle sang og så vælge de numre man ønsker afspillet. Der er også en lang række ”radio stationer” som spiller musik inden for bestemte genre som Pop, Rock, Metal, Techno, Hits, Charts og lignende.
Siden Deezer har base i Frankrig er meget af sidens tekst på fransk, specielt blogs og infosider, det er dog ikke noget som har den store indflydelse på brugeroplevelsen.

Man behøver ikke at oprette sig som bruger på siden for at komme i gang med at lytte til sin favoritmusik eller en af de mange smartradios, men ved at oprette en profil får man flere muligheder som f.eks. at gemme sine playlister og dele dem med vennerne.
Kvaliteten af musikken er faktisk rimelig selv når man benytter en gratis konto, men vil man lytte til musikken i høj kvalitet (320 kb/s) så skal man tegne et abonnement til 4,99 € / måned.
Deezer er ikke kun god til at finde sin favoritmusik, men giver også rig mulighed for at få kendskab til ny musik.
Link: deezer.com


