Sikring af dine data med gratis kryptering
Der kan være mange gode grunde til at man ønsker at kryptere sine filer på computeren, det kan være for at sikre følsomme data mod nysgerrige personer som har adgang til computeren eller hvis den bliver stjålet, men det kan også være for at børnene ikke kommer til at slette vigtige dokumenter, mens de leger på computeren.
Herunder får du fire gode og gratis programmer som kan bruges til at sikre dine data ved hjælp af kryptering og andre smarte tricks.

1. TrueCrypt
TrueCrypt er en god og sikker måde at kryptere sine følsomme data på. Det fungere ved at man opretter en krypteret fil-beholder, der vises som et virtuelt drev når man har indtastet sit password, ellers ser man bare en almindelig fil. Det virtuelle drev fungere som et ganske almindeligt drev, og man kan gemme og hente filer fra drevet eller redigere i de dokumenter man har placeret der.
TrueCrypt giver dig mulighed for at vælge mellem en lang række forskellige krypteringsalgoritmer, hvor de sikreste gør det umuligt for selv den dygtigste hacker at få adgang, så pas godt på dit password, for glemmer du det ser du aldrig dine filer igen! Sikkerheden er dog aldrig bedre end dit password, så vælg det med omhu. Hvis du er usikker på om dit password er sikkert kan du teste det her.
Link: http://www.truecrypt.org/
2. My Lockbox
Hvis du ønsker en endnu mere simple måde at skjule nogle filer på end TrueCrypt, så kan du prøve My Lockbox, det er dog ikke lige så sikkert. Med My Lockbox kan du lave en skjult mappe, der som standart placeres under Dokumenter-mappen i Windows. Hvis man vil se den hemmelige mappe og de filer der ligger i den, må man indtaste et password.
Selv om filerne ikke krypteres som ved TrueCrypt, så giver programmet alligevel en fin beskyttelse mod nysgerrige øjne, og det kan ikke gøres nemmere.
Link: http://www.fspro.net/folder-lock-box/
3. Secure Notepad
Secure Notepad er en simple teksteditor i stil med den som findes som standard i Windows. Men der er den forskel at den ikke gemmer teksten i en tekstfil, men i en krypteret fil. Når du vil gemme dokumentet bliver du bedt om at indtaste et kodeord, som skal bruges for at få adgang til filen igen.
Secure Notepad er et meget simpelt program, men hvis man bare har behov for, at gemme noget tekst som andre ikke skal læse, så er det et fint program. Det kan for eksempel bruges hvis man vil skrive en personlig dagbog.
Link: http://exlibertine.com (du finder programmet under tools, i menuen)
4. Keeppass
De fleste af os får hurtigt samlet en masse forskellige brugernavne og adgangskoder sammen, og så kan det nemt blive svært at huske dem alle sammen. Løsningen på dette problem er at skrive det ned, men hvis man skriver det på en lap papir så er det jo ikke særligt sikkert længere. Men med programmet KeePass får du mulighed for at skrive alle dine brugernavne og adgangskoder i et program hvor de opbevares med en sikker kryptering. På den måde skal du kun huske et password og det er det, som åbner for Keepass og giver adgang til alle dine andre koder.
Link: http://keepass.info/



