Overfør håndskrevne noter til computeren

Med Digital Scribe GPEN100C, kan du nemt gemme dine håndskrevne noter fra en almindelig blok papir til PC’en.

Hvis man ofte sidder til møder eller af anden grund har brug for at skrive noter på en A4 blok, så kan man hurtigt få en bunke med vigtige noter og små krysseduller, som måske skal gemmes til fremtidig opslag. Og sådanne noter kan være svære at holde styr på og organisere, men der findes en smart løsning som gør det muligt at overfører de håndskrevne noter til computeren, og så kan man holde styr på dem der – Løsningen hedder Digital Scribe GPEN100C.

digital pen

Digital Scribe GPEN100C er en kuglepen med almindelig blæk som kan bruges til at skrive på almindeligt papir, men den har også en infrarød sensor, der registrerer alt det, man skriver og tegner. Man kan så gemme ens skriverier til sin computer via USB, og smide papiret væk.

Og skulle man spilde kaffe eller andet ud over sine noter, ja så har man stadig en backup.

Har man Windows Vista, kan man bruge pennen sammen med Microsoft’s “One Note”, som tidligere har været forbeholdt Tablet PC brugere. På den måde kan man lave en normal PC om til en Tablet PC.

Digital Scribe GPEN100C er produceret af IOGEAR, og koster mellem 60 og 100 dollars afhængig af hvor man køber den og om der er forsendelse med i prisen.

Skriv en kommentar