Fjernbetjening: Logitech Harmony 555

Logitech er især kendt for at lave tastaturer og mus, men de har i nogen tid også arbejdet sig ind på markedet for universalfjernbetjeninger. Vi kigger her på Harmony 555, der ligger i den billige ende af skalaen.

En fjernbetjening til fjernsynet, en til surround anlægget, en til DVD afspilleren og måske en ekstra til DVD optageren… stuen kan hurtigt komme til at flyde med fjernbetjeninger. Men det er slet ikke nødvendigt, for med en universalfjernbetjening kan man styre alle enhederne med en og samme fjernbetjening.

Der findes mange forskellige typer universalfjernbetjeninger, hvis man vil ofre rigtig mange penge på det, kan de fås med farveskærm og et hav af ekstra funktioner. Logitech’s fjernbetjenings serie hedder Harmony, og vi ser her på 555 modellen som ligger i den billigste ende af denne serie.

Logitech Harmony 555 er nem at installere, man kan tilslutte den til USB porten og man bliver guidet gennem hele installationen.

Med denne fjernbetjening kan man styre op til 15 enheder, og det lyder måske af meget, selvom man har alt i TV, surround og recordere. Men man kan også styre for eksempel fjernbetjente lamper i stuen.

Fjernbetjeningen ligger godt i hånden og knapperne er nemme at nå med en finger. Det er heller ikke noget problem hvis man har slukket eller skruet ned for lyset, da både knapper og display er baggrundsbelyst. Der er selvfølgelig også mulighed for at programmere knapperne så de funktioner man benyttes mest, ligger det rigtige sted for fingrene.

Prisen svinger en del fra butik til butik, men vi har set den til knap 600 kroner + forsendelse på nettet.

I næse uge kigger vi på topmodellen Harmony 1000.

Skriv en kommentar