Find dine downloads her

Nettet er fyldt med masser af software og andet godt som man kan downloade til sin computer. Men selv om nettet er fyldt med alle disse downloads, høre man igen og igen folk spørge om hvor de kan downloade det ene og det andet.

Det kan da også være en jungle at finde rundt i, man kan selvfølgelig bare vælge google til at søge med som man jo gør med alt andet, men når det drejer sig om software får man ofte en masse ubrugelige links fra google.

Derfor har vi her samlet en række af de mest populære download-steder.

Hent dine programmer her:

Download.com
En af de helt store steder. Her finder du alverdens software delt op i forskellige kategorier, og du kan også læse anmeldelser af programmerne, inden du downloader dem. Siden har også en topliste over de mest populære downloads.

SnapFiles.com
Et godt sted at finde software. Læs anmeldelser og se hvad andre henter lige nu. Siden er pænt og brugervenlig, med en lang række informationer om de enkelte filer.

TuCows.com
TuCows er et af de ældste shareware steder på nettet. Der er stadig et godt sted af søge software og det er nemt at se hvordan siden har vurderet kvaliteten af de enkelte programmer.

Downloadcentral.dk
Den bedste danske udgave af en download side. Det giver sig selv at siden ikke er så stor som de internationale, men det er faktisk en udmærket side, og så er der også sjov som spil og videoer.

  

Licens typer

Programmerne som man downloader findes i flere forskellige typer, noget er freeware, andet shareware eller demoer. Her er en lille beskrivelse af hvad det betyder:

Freeware
Som ordet freeware antyder er dette programmer som helt og aldeles gratis at hente og bruge.

Open Source
Er også gratis software, forskellen fra freeware er at kildekoden til programmet også er tilgængeligt og at man på den måde selv kan ændre eller rette i programmet, hvis man altså har den fornødne viden.

Shareware
Nogle shareware programmer kan benyttes så længe man vil, men der er så kun tale om en begrænset version. Man må gerne dele softwaren med andre, deraf navnet shareware. Nogle shareware programmer har også en fuld, men tidsbegrænset version som trailware.

Trialware
Trialware er en speciel licens som giver brugeren mulighed for at prøve programmet i en kort periode på eksempelvis 14 eller 30 dage. Herefter skal man betale for at fortsætte med at bruge det
 

Skriv en kommentar