Film og tv når det passer dig
Der kommer hele tiden nye muligheder for at se tv via internettet. Vi tager her et kig på en ny dansk webbaseret tv-station.
Websiden nutv.dk tilbyder film og tv via webbrowseren. Det er SBS TV A/S som står bag den nye tv side, det er det samme selskab som også står bag Kanal 4 og Kanal 5 samt The Voice TV. Og det er også en del af indholdet fra disse kanaler som er gjort tilgængelig via nutv.dk.
Fordelen ved nutv.dk er at man har mulighed for at se nogle af programmerne fra Kanal 4 og Kanal 5, når man har tid eller hvis man gik glip af et bestemt afsnit. Desværre er udbudet begrænset og det ser ud til kun at være SBS egenproducerede programmer som er tilgængelig via hjemmesiden, så hvis du er gået glip af en kanalernes amerikanske serier så skal du ikke forvente at kunne finde den her.

Fra Kanal 4 vil du kunne se afsnit fra De unge mødre, Bonde søger Brud, Singelliv, QTV, Reportagen med mere. Udsendelser fra Kanal 5 tæller blandt andet Peking Express, Fodbold Exstra og poker programmer. Der er også mulighed for at se The Voice TV som sender musik-tv 24 timer i døgnet. Derudover tilbyder nutv.dk at man kan leje nogle få DVD film.
Selv om indholdet stadig er begrænset så er ideen god, men om det er de 299 kroner værd som det koster for 12 måneder er op til den enkelte.
Du kan besøge siden her: nutv.dk



Prisen er ikke per kanal men får begge kanaler….