Succes med en god sag på nettet

Det danske velgørenhedsprojekt ENGODSAG.DK, vokser sig hele tiden større og har for længst bevist at ”en god sag” både kan være gratis og en god forretning.

Ved at downloade et lille program fra ENGODSAG.DK, kan man som forbruger ganske gratis og uden ekstra besvær støtte velgørenhed. Når du har programmet installeret på din computer kan de butikker som er tilmeldt ENGODSAG.dk se at du er en velgørende shopper, og så giver de en procentdel af det du køber for til den hjælpeorganisation du har valgt at støtte. Og der er efterhånden mange netbutikker som har valgt at støtte ENGODSAG.dk, ligesom der er over 109.000 danskere som har set fidusen i at støtte sin foretrukne hjælpeorganisation, uden man skal betale ekstra eller bruge ekstra tid på det.

Ambassadører for ENGODSAG.DK

ENGODSAG.DK er ikke bare en god sag, det er også en god forretning, og det er det som gør ideen til et bæredygtigt og vedvarende projekt. De butikker som vælger at støtte velgørenhed på den måde, får lov at skilte med det, og der er sikkert også nogle af de velgørende shopper som netop vælger de butikker som er tilmeldt systemet. Men ENGODSAG.DK er også en forretning, hvilket der heller ikke lægges skjul på. Virksomheden får sine indtægter ved at de i gennemsnitligt modtager ca. 25% af de indtægter, der skabes via systemet, de resterende 75% går til velgørenhed. Og det er faktisk ikke helt dårligt når man tænker på at de 25% går til administration, løn, markedsføring og så videre.

Og der er god fremgang for velgørenhedsvirksomheden. Inden for den seneste måned er der blandt andet indgået samarbejde med Google som skal give råd og vejledning til, hvordan det danske projekt kan nå ud til endnu flere brugere. Og så er der netop indgået en samarbejdsaftale med Microsoft om at deres Messenger-program udstyres med en funktion, så man kan opfordre sine venner til at bruge velgørenhedsprogrammet. Derudover er projektet ved at blive udvidet til en række europæiske lande så den globale handel på internettet kan skaffe penge til velgørenhed.

Indtil nu er der indsamlet over 2,4 mio. kr. til velgørenhed med ENGODSAG.DK.

Leave a Reply