TV2 vil have dig til at levere nyhedsindhold

TV 2/NYHEDERNE har lavet en ny hjemmeside hvor seerne skal bidrage med video, fotos og historier direkte til nyhedsredaktionen.

TV 2’s nye satsning hedder 1234.tv2.dk, og her kan alle danskere være med til at bestemme hvad der skal sendes i TV 2/NYHEDERNE. Man skal bare gå ind på 1234.tv2.dk’s upload-side, hvor man så kan sende sine fotos, video og historier. De indsendte bidrag bliver samlet på 1234.tv2.dk, og de bedste af dem kommer med i nyhedsudsendelserne på TV 2 og på TV 2 NEWS.

brugernes nyheder

Med den nye hjemmeside har den almindelige dansker fået en mulighed for at påvirke indholdet i TV 2’s nyhedsudsendelser. Det er dog ikke nødvendigvis alle bidrag som vil blive bragt, men TV2 fortæller at de vil bestræbe sig på at lade så mange danskere som muligt komme til orde.

Hvis man vil se billeder, video og artikler fra et bestemt område i landet kan man via et Google Maps-kort, se lokationen af begivenhederne. På kortet kan man også se de optagelser, som TV 2’s nyhedshelikopter har lavet.

Besøg den nye nyhedsside fra TV 2 her: 1234.tv2.dk

Skriv en kommentar