Derfor får vi så meget spam

En ny amerikansk undersøgelse viser at ikke mindre end 650.000 amerikanere købte de produkter som der blev reklameret for i en spam-mails, i løbet af en måned.

Det koster ikke noget at sende en spam-mail, og kan man skaffe nok e-mail adresser så er det nemt at sende flere millioner spam-mails, uden at man har nogen egentlige omkostninger ved det. Hvis der så bare er et par tusinde som køber noget af det der reklameres for i spammailen, så har det jo allerede vist sig at være en god forretning for spammeren. Så grunden til at der sendes så meget spam er at der er gode penge i det, hvis der ikke var nogen som reagerede på de modtagne spammails så ville det hurtigt være slut med spam i indbakken.

Det er dog blevet lagt en hård kurs ind over for spammere således at der ikke kun er gode penge i den men også pænt lange fængselsstraffe (i hvert fald i USA) og store bøder. Det er ikke længe siden vi kunne læse om store straffe givet til to amerikanske spammere. Men med et globalt internet er det svært at komme alle spammere til livs, da det er for nemt at flytte til lande der ikke slår hårdt ned på spammere og så sende spam mails der fra.

Mange firmaer lever godt af at producere spamfiltre, som skal fange de mange spammails, men det lykkedes dog aldrig at fange dem alle, og spammerne er hurtige til at finde på nye måder at omgås spamfiltrene. Det har derfor for nyligt været foreslået at man i stedet angriber spammerens hjemmeside, da det jo er der produkterne sælges fra. Det er dog tvivlsomt om det er en god ide, da det ville blive nemt at slå konkurrenterne ud af markedet ved at sende spammails for en konkurrerende webshop.

Det ser desværre ud til at vi fortsat må leve med den irriterende spam, så længe der er nogen som kan finde på at købe de produkter der reklameres for i spammails. Og spam er ikke kun irriterende , det er også dyrt for virksomhederne hvor medarbejdere bruger værdifuld tid, på de spammails som popper ind i indbakken.

Kilde: Digi.no

Skriv en kommentar