Den menneskelige krop som du aldrig har set den før

Hvis du kunne tænke dig at lære lidt mere om den menneskelige krop og se hvordan den fungerer, så er websiden ”The Visible Body” et rigtig godt sted at starte.

The Visible Body er en super flot side, hvor man kan se en anatomisk korrekt menneskekrop i 3D. Siden giver mulighed for at se de forskellige 3D modeller fra forskellige sider, ved at give brugeren mulighed for at dreje, vende og zoome ind på de steder man vil se nærmere på. Man har også mulighed for at fjerne forskellige lag fra kroppen for bedre at kunne se de ting der er længere inde.

Den Synlige krop

Inden man kan få glæde af siden, skal man først oprette en profil og downloade nogle plugins til browseren. Det er dog helt gratis at oprette sig som bruger på siden, og bruge programmet.

Når man er logget ind på siden, åbner der sig en fantastisk verden, som giver mulighed for at gå på opdagelse i kroppen og se nærmere på de forskellige anatomiske enheder og systemer. Man kan for eksempel kigge nærmere på musklernes opbygning eller kigge nærmere på hvordan nervesystemet hænger sammen. Eller hvad med at gå tæt på hjertet og se hvordan det er sammensat og virker. Der er rigtig mange muligheder og man bestemmer selv hvad man vil se.

Ud over de mange interaktive 3D modeller, er der også en række animationer som giver yderligere forklaring om hvordan forskellige dele af kroppen virker.

The Visible Body er et stort projekt, og det har taget flere år at udvikle programmet, som indeholder mere end 1700 3D modeller af anatomiske strukturere. Siden er velegnet både for studerende, læger men også for alle andre som gerne vil vide lidt mere om sin egen krop.

Du kan herunder se en lille præsentationsvideo for The Visible Body:

Link: www.visiblebody.com

Leave a Reply