Beregn dit computer-behov før du køber

Forbrugerstyrelsen har gjort det nemt at finde frem til hvilken computer man skal købe, på baggrund af de faktiske behov man har.

Forbrugerne bruger generelt for mange penge på computerudstyr de reelt ikke har brug for. Men det er heller ikke nemt at finde ud af hvilken computer man skal købe, for kravene til hardwaren udvider sig hele tiden, i takt med at softwaren kræver flere og flere ressourcer. Og frygten for at købe en for lille computer får ofte mange til at investere noget som de alligevel aldrig kommer til at bruge. Men omvendt sker det jo også at man får købt en computer som ikke lever ordentligt op til ens behov, og så må man ud at købe dyre opdateringer som ekstra ram eller nyt grafikkort.

For at undgå at man spilder penge på overflødigt computerudstyr eller køber en computer som ikke lever op til kravet, har forbrugerstyrelsen lavet en side hvor man kan beregne ens computerbehov. Det foregår ved at man sætter kryds ud for de punkter man har behov for, og så får man et resultat retur som fortæller hvilke krav der er nødvendige til den kommende computer.

computer

Hvis man for eksempel kun skal bruge computeren til tekstbehandling, e-mail, internet og homebanking, så kan man fint klare sig med en billig Pc der har 1024 MB ram, 60 GB harddisk og et standard grafikkort, men skal den også bruges til spil, så skal der meget mere Ram i og der stille større krav til grafikkort og processor.

En fin side som henvender sig til forbrugeren der ikke har det store kendskab til computerudstyr, men gerne vil købe det rigtige uden at købe mere end nødvendigt.

Direkte link til siden på forbrug.dk

Skriv en kommentar