Commodore 64 lever videre på nettet

Den mest populære computer nogensinde var Commodore 64, og den kan i år fejre sin 25 års fødselsdag.

For mange af dem der var børn og unge i 80’erne, var Commodore 64 det første bekendtskab med en computer. Den var udstyret med 64 kilobyte RAM og understøttede 16 farver, og den havde en hastighed på omkring 1 MHz. Det lyder ikke af meget i dag, men dengang var den et teknisk vidunder og den perfekte spillemaskine.

Nu kan den så fejre sin 25 års fødselsdag, og selv om den for længst er skrottet eller ligger på loftet, så lever den videre på Internettet. Der er meget nostalgi om den gamle C64, en søgning på google giver flere millioner hits, selv om den gamle computer var udtjent længe før Internettet slog igennem. På nettet kan man finde communities og hyldest sider for C64, ja selv de gamle spil kan stadig spilles på nettet.

Commodure 64 Basic

I anledning af fødselsdagen har vi her samlet et par gode Commodore 64 sider:

C64 emulator
Hvis du længtes efter den gamle blå velkomst skræm på C64’eren så kan du prøve dette link til en javabaseret commodore 64 emulator.

C64 portal
Denne portal er dedikeret til den gamle spillemaskine, og her kan man finde gamle spil, demoer samt lyd, video og billeder.

Online C64 spil
På denne side kan du spille alle de gamle spil online uden at man skal downloade noget som helst.

Stor C64 side
På denne side kan du finde spil, C64 musik, anmeldelser og en bruger forum. Og så er der en nyhedsside for C64 folket.

C64 historie
Her kan du læse historien om Commodore 64 og se billeder af den:

C64 downloads
En side hvor du kan downloade de originale commodore 64 spil.

Remakes af de gamle spil
Her kan du finde en række remakes af de gamle C64 spil.

Hvis du vil i rigtigt C64 humør kan du se denne video som hylder de gamle spil og musik:

Skriv en kommentar