Køb en ægte Commodore 64 hos ny webshop
Ja overskriften er rigtig nok, en ny webshop sælger nu gamle maskiner som Commodore og Amiga. Det er godt nok over 20 år siden disse computere sidst var på hylderne i computerbutikkerne, men interessen er stadig stor for de gamle retro maskiner.
Den nye webshop med gamle maskiner hedder passende retro-computer.dk, og manden bag hedder Henrik Nielsen. Ideen til siden blev skabt for 10 år siden da Henrik for første gang så en retro computershop i England, gensynet med de gamle maskiner fik ham til arbejde på ideen om noget lignende her hjemme, men det skulle tage ti års overvejelser og et venligt puf fra en god samarbejdspartner, før Henrik for alvor tog fat på projektet og førte det ud i livet.

”Hver gang jeg nævner konceptet for nogen jeg møder, bliver de vilde af begejstring. Det er alle lige fra direktøren til renovationsarbejderen, der husker de gode tider med yndlingscomputeren,” siger Henrik Nielsen.
Retro computershoppen fokusere på computere fra perioden mellem 1977 og frem til midten af 90erne, hvilket blandt andet betyder et udvalg i Commodore og Amiga computere og tilbehør samt software til disse.
Indimellem kan man stadig være heldig at finde en gammel Commodore 64, på et loppemarked til en billig pris, men hos retro-computer.dk er man sikret en god oplevelse, da de gamle maskinerne bliver testet grundigt inden de sælges til kunden. Og samtidig er man sikret med 14 dages returret, hvis varen ikke skulle leve op til forventningerne.



Det er da nostalgi der vil noget :o) Meget cool at retroverdenen bliver ved med at udvikle sig :o)
jeg har en commodore 64 med meget tilbehør - disketter og printer -bokse til disketter - joystik har det interesse?