Nu skal du tage stilling til dit browser valg

Et forlig mellem Microsoft og EU Kommissionen betyder at Danske brugere af Internet Explorer skal til at træffe et valg om de fortsat vil benytte Internet Explorer eller vælge et andet alternativ.

internetbrowser

Indtil nu har Internet Explorer været installeret som standard på alle Windows computere, og det er derfor naturligt at de fleste bruger netop denne browser når de går på nettet. Har man ønsket at bruge en alternativ browser som Google Chrome, Mozilla Firefox eller Opera har man måttet gå på nettet for at downloade softwaren.

Men med forliget skal Microsoft tilbyde brugerne valget mellem de alternative browsere via et slags browser-menukort som bliver distribueret gennem Windows Update frem til den 27. april.

‘Det nye browser valg som mange Danskere nu skal til at tage stilling til, vil sikkert skabe en del forvirring hos folk der ikke har hørt om at de nu skal til at vælge hvilken browser de vil benytte fremover. Og mange vil sikkert komme til at vælge en anden browser end den de har i dag, uden helt at være klar over hvilken betydning det har. Men heldigvis kan alle browserne stort set det samme og de har alle deres styrker og svagheder, der vil naturligvis være lidt forskel i brugerfladen, men de fleste vil kunne benytte en alternativ browser uden problemer. Man kan naturligvis også vælge at fortsætte med Internet Explorer og så vil alt fortsætte med at være som det plejer.

‘Internet Explorer sidder i dag på langt størstedelen af browsermarkedet, men det nye browservalg kan godt gå hen og ændre hvor store dele de forskellige browsere får, men Microsoft tager dog det med sindsro og ser frem til at snakken om dominans bliver afsluttet.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Internet Explorer 8 er blandt de bedste browsere på markedet. Den er skabt med fokus på sikkerhed, anvendelighed og med brugerens privatliv i centrum. Derfor vil vi naturligvis råde vores brugere til at vælge Internet Explorer, så de kan fortsætte med det produkt, de kender og er vant til. Men uanset hvad ser jeg frem til, at vi nu en gang for alle får afsluttet snakken om dominans på området og lader produktkvalitet og brugerglæde stå alene,” siger Mortimer Liebman, divisionschef for Windows i Danmark.

Leave a Reply