Danmark har mest bredbånd, men dårlig hastighed og pris

I Danmark kan vi være stolte af at være det land i verden der har størst udbredelse af bredbånd, men så er der heller ikke mere at være stolt over når man snakker bredbånd, for prisen er høj og hastigheden er lav i forhold til de lande vi ellers sammenligner os med.

Det er OECD der netop har offentliggjort informationer om bredbåndsudviklingen i de 30 medlemslande. Lande som Danmark, Holland, Schweiz, Korea, Norge og Island er førende med over 29 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere. Men når det kommer til den gemmemsnitlige hastighed per bredbåndsforbindelse og prisen per mbit, så er Danmark slet ikke med i toppen.

bredbånd

Hvis man kigger gennemsnitshastigheden af de bredbåndsforbindelser man kan købe i Danmark er den knap 6 mbit/sek, mens OECDs gennemsnit er på 13,7 mbit. Og i vores naboland Sverige er den på næsten 22 mbit/sek. Tallene skal dog ses i lyset af at Danmark tilbyder bredbåndsforbindelser helt ned til 256 kb/sek, og det trækker selvfølgelig statistikken ned. Og hvis vi kigger på prisen man betaler per mbit/sek, så ligger Danmark på en 12. Plads.

For tiden rulles der dog store mængder af fibernet ud i landet, og det er nok noget som vil komme til at få stor betydning på de kommende udbudte hastigheder og nok også på prisen.

Selv om man køber en bredbåndsforbindelse med en høj hastighed, så er det dog ikke sikkert at man også får denne hastighed, da den annoncerede hastighed kun er maks hastigheden. Du kan her se hvordan du checker det faktiske hastighed på dit bredbånd.

Du kan finde alle bredbåndstallene fra OECD her:
http://www.oecd.org/sti/ict/broadband.

Kilde: oecd.org

Skriv en kommentar