Færdes dine børn sikkert på nettet?
IT- og Telestyrelsen sætter fokus på børns sikkerhed på nettet, og opfordre forældrene til lære deres børn at færdes sikkert på nettet.
Internet, mail og chat er hverdag for de fleste børn og ofte har de bedre kendskab til alverdens nye muligheder på nettet end forældrene. Børn har en naturlig nysgerrighed og kommer nemt i kontakt med andre mennesker via nettet, også med folk de ikke kender. Og da man sidder bag en skærm og ikke ansigt til ansigt med personen, kan det gøre det nemmere at være åben og ærlig om sig selv og man kan hurtigt knytte relationer til den person som man chatter eller skriver med, og det gælder i høj grad for børn. Men det kan hurtigt vise sig at den barnet sidder og snakker med måske ikke er den som personen udgiver sig for.
Så sent som sidste uge, måtte MySpace, slette 29.000 profiler som tilhørte kendte sexforbrydere, heriblandt pædofile. Nettet er desværre også et foretrukket sted for pædofile som har til hensigt at udnytte de godtroende og nysgerrige børn.
IT- og Telestyrelsen, står bag hjemmesiden IT-Borger, hvor der er en sektion dedikeret til Børns sikkerhed på nettet. Er man forældre et det en side man bestemt bør kigge nærmere på. Her finder man blandt andet ”De fem SMART-regler’ for sikker chat fra Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet”
Her kan du se de 5 SMART-regler:
1. Sæt grænsen. Hvis børnene støder på en person, de er utrygge ved, kan de lukke computeren, blokere personen, anmelde vedkommende til chatudbyderen eller fortælle det til en voksen, de stoler på - f.eks. dig.2. Mød aldrig en chatven alene. Vis dine børn tillid, så de fortæller dig, hvem de evt. vil mødes med fra chatten.
3. Afgiv ikke personlige oplysninger. Giv ikke navn, adresse, telefon- og mobil-nummer, e-mail eller foto til en fremmed. Brug et chatnavn.
4. Reager og gem beviserne. Hvis børn udsættes for noget ubehageligt, skal de øjeblikkeligt reagere over for en voksen, de har tiltro til. De skal også gerne lære at gemme chatsamtaler, e-mails og sms-beskeder som bevismateriale.
5. Tal med en, du stoler på. Vis, at du kan sætte dig ind i dit barns lyst til at gå på nettet. På den måde er der meget større chance for, at barnet vil dele sine oplevelser med dig.
Læs også 10 tips til sikker surf på internettet, og meget mere på:
www.it-borger.dk/sikkerhed/born-og-sikkerhed



