Boligindretning i 3D på nettet

Hvis du står og skal have indrettet din stue eller et andet rum i boligen, men ikke helt kan finde ud af hvilket tema der passer bedst til rummet og din personlige smag, så er det nu muligt at afprøve forskellige indretninger på nettet, inden du bruger tid og penge på at føre det ud i virkeligheden.

Mydeco.com er navnet på en ny smart website som blandt andet giver mulighed for 3D boligindretning på nettet. Siden kan hjælpe med at placere 3D møbler i dit rum, eller vælge den passende farve eller tapet, samt gulvbelægning.

Mydeco - boligindretning

I modsætning til mange af de andre boligindretningsprogrammer der findes, så kan man med denne side placere møbler og andre boligprodukter, som faktisk findes i virkeligheden. Hvis man for eksempel finder en stol som man syntes godt om, så er det muligt at bestille den online i en af sidens partner butikker. Der er dog ikke tilknyttet nogle danske butikker endnu, så hvis man finder en flot sofa, kan det godt blive en dyr fornøjelse at få den sendt til Danmark. Men det er også lige meget for man kan sagtens finde boliginventar som ligner ens eget eller som kan købes i danske butikker. Lige nu er der over 1,4 millioner boligprodukter at vælge imellem og det tal stiger hele tiden.

Mydeco har også et community hvor det er muligt at dele ens egne ideer eller spørge andre til råds. Man kan også se billeder af hvad andre har lavet med deres rum.

Besøg Mydeco.com her

Hvis man bare er interesseret i at finde ud af hvordan møblerne kan placeres i boligen ud fra en plantegning, så er en anden mulighed et program med navnet Sweet Home 3D, du kan læse mere om det her: Indret dit hjem i 3d

Skriv en kommentar