BiBoB: Mobilsamtaler til 1 øre i sek.
Det nye mobilselskab BiBoB ser ud til at have succes med et nyt koncept hvor der ikke er noget abonnement eller opkaldsafgift, men hvor kunden ganske simpelt betaler 1 øre for 1 sekunds samtale.
BiBoB skriver på deres hjemmeside, at de vil tilbyde let gennemskuelige produkter, der kombineres med meget høj kvalitet på deres kundeservice. Men samtidig vil de også tilbyde nogle af landets billigste priser.
En af folkene bag det nye mobilselskab er Frank Rasmussen, som tidligere har stået bag lavpris-selskabet Telmore, der senere blev købt af TDC. Så der er tale om folk der har et godt kendskab til mobilbranchen.

Selskabet startede officielt op i sidste uge og det viste sig hurtigt at der var stor interesse for det nye selskab, selvom nogle analytikere havde tvivlet på at de lave priser kunne flytte kunder. Men allerede to dage efter åbningen måtte BiBoB lukke for tilgangen af nye kunder, fordi der havde været så stor interesse for deres mobilprodukt. I går åbnede de så igen op for tilmeldingen som kan ske via deres hjemmeside.
Priserne hos BiBoB:
Samtale (takseres pr. sekund): 1 øre i sekundet
SMS: 15 øre pr. SMS
MMS: Kr. 1,50 pr. MMS
GPRS: Kr. 7,50 pr. Megabyte
Opkaldsafgift: Gratis
Link: Besøg BiBoB’s hjemmeside her



