Nem backup med Acronis True Image 10
De data der ligger på en PC kan udgøre uerstattelige minder og vigtige dokumenter, men uden backup kan man risikere at miste det hele for altid.
Harddisken i hjemmets computer kan i dag rumme ufattelige mængder af uerstattelige minder som fotos og film, en større mængde e-mails samt vigtige dokumenter. Men hvis man ikke løbende får taget backup, kan man risikere at miste det hele hvis disken skulle gå ned eller hvis computeren bliver stjålet ved et indbrud. Derudover vil det tage en masse tid at installere Windows og alle de programmer man bruger. Derfor et det vigtigt at man husker at få taget backup, men det kan hurtigt blive omstædigt og dyrt hvis man hele tiden skal side og udvælge og derefter kopiere ens filer ud på CD eller DVD, der findes dog en række gode backup programmer og vi ser her på et af dem.
True Image 10 fra Acronis er velegnet til at tage backup af hele ens harddisk, det er et såkaldt diskimage program, som tager en nøjagtig kopi af hele harddisken og skulle uheldet være ude kan man føre det hele tilbage til en ny harddisk inklusiv Windows og alle programmer, filer og indstillinger.
Selv om True Image har en masse funktioner er det meget enkelt at bruge, alt man skal gøre er at vælge backup og så bliver man guidet igennem backup processen. Man har mulighed for at lave en komplet sikkerhedskopi eller bare tilføje nye filer (incremental backup). Ved at benytte incremental backup, slipper man for at skulle tage backup af hele harddisken hver gang. Programmet kan også indstilles til at tage backup på et bestemt tidspunkt af døgnet, hvilket vil være ekstra smart i forbindelse med backup til en ekstern harddisk som for eksempel en FreeAgent disk fra Seagate.
True Image 10 kan købes online på producentens hjemmeside til 50€, hvilket svare til knap 375 kroner. Og det er jo ikke så galt set i forhold til at man fremover vil kunne sove roligt om natten og vide at ens data er sikret hvis disken skulle bryde sammen. Men inden man køber programmet bør man teste den gratis prøveversion, der virker i 15 dage. Det kan også anbefales at man investere i en ekstern harddisk, det kunne evt. være en ekstern netværksdisk, så kan man jo stille disken i et andet rum eller op på loftet.
Links:
Acronis hjemmeside
Link til True Image, på Acronis hjemmeside.


