Archos 5 internet tablet

Archos har taget Googles Android operativsystem og installeret det på en PMP (portable media player). Selvom Archos kalder denne lækre gadget for en internet tablet, vil vi nok hellere kalde det for en high-end media player, med internet funktionalitet.

Uanset om man kalder Archos 5 for en avanceret mediaplayer eller en internet tablet, så er det et rigtig lækkert stykke gadget. Den er udstyret med en flot 4.8” touch skærm på 800×480 pixels, hvilket gør den god til både video og fotos. Hukommelse er der også masser af, den fås i en 8Gb eller 32GB flash version eller med harddisk på mellem 160 og 500 GB.

ARCHOS-5

Video kan afspilles i 720p opløsning og man kan tilkøbe en docking station som gør det muligt at slutte den til en større skærm.

Archos 5 har stort set alt man kan ønske sig af en multimedia afspiller og vælger man at tilkøbe dockingstationen, kan man også bruge den til at optage Tv udsendelser og afspille 720p video med 5.1 Surround Sound og med mere.

Archos 5 tilbyder også en rimelig internet oplevelse gennem Wi-Fi, hvor man kan browse internettet med Androids indbyggede browser.

Derudover kommer Archos 5 internet tablet også med en række Ready to go apps som blandt andet Deezer der er en netradio afspiller og Twidroid der er en Twitter klient. Der er også eBuddy IM som er en multi-platform instant messaging applikation.

Der er en god batteritid på op til 7 timer ved video afspilning og op til 22 timer ved afspilning af musik.

Du kan herunder se en video anmeldelse af Archos 5 internet tablet:

Du kan herunder se en anmeldelse Twidroid:

Specifikationer kan findes her

Leave a Reply