Tyveri anmeldes via nettet
Danskerne bruger i stigende grad nettet når tyveri skal anmeldes til politiet. Det har længe været muligt at anmelde tyveri via politiets hjemmeside, og det ser nu ud til at blive brugt rigtig meget.
I løbet af årets første seks måneder, har 17.536 borgere været inde på politiets hjemmeside www.politi.dk for at foretage en anmeldelse af tyveri. Dette er en stigning på hele 47 procent i forhold til samme tid sidste år.

Man kan anmelde forskellige slags tyveri ved at gå ind på hjemmesiden www.politi.dk og vælge borgerservice, her finder man det første punkt i menuen i venstre side, som hedder anmeldelser. Når man er inde på siden for anmeldelser kan man i bunden af siden vælge hvilken form for tyveri det drejer sig om. Det er især tyveri af cykler som borgerne anmelder via nettet.



