360desktop fremtidens skrivebord?
Windows skrivebordet har stort set ikke ændret sig siden Windows 95 kom til verden for 13 år siden, men nu er der kommet en skrivebordserstatning til windows XP og Vista som vil revolutionere måden vi bruger skrivebordet på.
Microsoft har med Vista forsøgt, at forny skrivebordet lidt, med den popsmarte Aero brugerflade og mulighed for gadgets i et nyt sidepanel, og selv om det kan være ganske smart så er det ikke den store nyskabelse i forhold til tidligere Windows versioner. Med den store rolle som internettet spiller i dag, kan man undre sig over at der ikke er lagt mere vægt på en sammensmeltning mellem skrivebordet og internettet.
360desktop er navnet på en ny skrivebordserstatning, og her er der virkelig sket ændringer i måden skrivebordet benyttes på. Her får du et 360 graders panorama skrivebord som ikke bare byder på mere plads men også flere smarte funktioner. Udover at man stadig kan placere sine genvejsikoner så kan man ligesom i vista placere små widgets som viser RSS feeds, vejrudsigter og slideshows, men der er også mulighed for at placere indhold fra websider direkte på skrivebordet, hvilket er smart hvis der er en bestemt webside man gerne vil holde øje med.
I toppen af højre side finder man et lille vindue som kan bruges til at få et overblik over skriveborden som i kraft af 360 graders funktionen pludselig giver plads til en hel masse ekstra indhold og åbne programmer. Man kan også bruge dette vindue til at navigere rundt på skrivebordet, eller tilføje flere widgets.
Selvom 360desktop er forholdsvist nyt og der stadig kun er et begrænset antal 360 graders baggrundsbilleder tilgængelige, så er der masser af widgets at hente, da man blandt andet kan bruge iGoogles mange widgets direkte på det nye skrivebord.
Du kan herunder se en lille intro-video for 360desktop:
Hvis man har lyst til at forsøge sig med et nyt og anderledes skrivebord, så er 360desktop helt sikkert værd at kigge nærmere på. Du kan gratis downloade programmet her: www.360desktop.com



Jeg er ikke imponeret. Det er simpelthen en dårlig kopi af linux svar på 360Desktop, nemlig Compiz. Hvis i leder efter fremtidens desktop, så skift til linux og drop windåsen.
DANIEL LARSEN HAR RET I ALT HVAD HAN SKRIVER, DET ER NEMLIG BARE ET KOPI PRODUKT. SÃ… SKIFT TIL LINUX, ELLER BEHOLD HVAD DU HAR.
SAF.